Drømmerejsen, der blev til virkelighed
Efter to års forberedelse drog Kasper og hans rejsefæller ud på en livsændrende rejse til Thailand og Cambodia – en tur, der bød på store oplevelser, nye perspektiver og et fællesskab for livet
Siden 1980'erne har Lev arbejdet for at skabe positive forandringer for mennesker med udviklingshandicap og deres familier gennem samarbejde med ligesindede organisationer i det Globale Syd.
Levs internationale arbejde er en forpligtigelse over for de mange mennesker med udviklingshandicap, der lever under vanskelige forhold andre steder i verden. Levs mange års erfaringer på området viser, at det gør en forskel at være til stede og hjælpe de lokale organisationer.
Gennem eksterne midler fra Danida har Lev i 40 år støttet, støttet vores partnere i Afrika og Asien til at blive endnu stærkere fortalere for mennesker med udviklingshandicap og deres familier, i kampen for at fremme inklusion, ligestilling og rettigheder.
I 2025 igangsatte Lev et samlet fireårigt program med en bevilling på 14.000.000 kr. gennem DH’s Handicappuljen, som løber frem til udgangen af 2028. Programmet samler vores internationale samarbejder i Ghana, Rwanda, Kenya, Nepal og Cambodia under én fælles ramme med fokus på empowerment, organisationsudvikling, oplysning og fortalervirksomhed. Alle indsatser gennemføres i tæt partnerskab med lokale organisationer, som hver især er forankret i deres nationale kontekster og bevægelser.
Vi arbejder aktivt for at beskytte alle, der er involveret i Lev’s indsatser, mod enhver form for udnyttelse, overgreb og forsømmelse. På vores safeguarding-side kan du læse hele politikken og få adgang til whistleblower-mekanismen.
Forskellige samfundsnormer og kulturer gør at mennesker med udviklingshandicap også står overfor forskellige udfordringer. Desværre er et gennemgående fællestræk, at mennesker med udviklingshandicap og deres familier ofte er udsat for systematisk diskrimination, vold og krænkelser af deres rettigheder.
De og deres familier nægtes ofte adgang til uddannelse, sundhedsydelser, støttetjenester og oplever generelt at deres retssikkerhed er meget begrænset. De er udsat for social stigmatisering og manglende inklusion, og det har alvorlige konsekvenser og giver mentale og følelsesmæssige udfordringer for både dem og deres familier.
Det er i disse komplekse strukturer, at Lev i samarbejde med partnere kæmper for at skabe forandring. Gennem målrettede indsatser og engagement arbejder Lev og vores lokale partnere for at opnå varige og meningsfulde forbedringer i livet for de berørte og skabe et mere inkluderende og retfærdige samfund, hvor alle får mulighed for at deltage fuldt ud.
Levs tilgang til det internationale samarbejder er enkel: Vi ønsker at sikre, at mennesker med udviklingshandicap og deres familier, uanset deres baggrund eller evner, har adgang til lige muligheder og rettigheder. På den måde er der ingen forskel på Levs nationale og internationale arbejde.
Centralt står troen på, at alle har ret til at tage del i beslutninger, der påvirker deres liv. Levs partnere samarbejder med mennesker med udviklingshandicap og familier med at understøtte deres stemme og evner til at påvirke positive forandringer i deres samfund.
Vi arbejder samtidig på at ændre større systemer, og klæder vores partnere på til at skabe lokale forandringer for mennesker med udviklingshandicap og deres familier. Det indebærer blandt andet at søge indflydelse, påvirke politikker og samarbejde med beslutningstagere for at sikre, at mennesker med udviklingshandicap og deres familier kan nyde gavn af et mere inkluderende samfund.
Lev gennemfører ikke selv projekter ude i landene. I stedet samarbejder vi med lokale organisationer, som kender deres samfund og ved, hvad der virker. Vi hjælper dem med viden, rådgivning og træning, men det er dem, der planlægger og udfører arbejdet – altid med fokus på at styrke rettighederne for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.
Vores samarbejde bygger på tillid og respekt. Vi ser vores partnere som eksperter i deres eget liv og område, og vi arbejder sammen om at finde løsninger. Vi deler erfaringer og lærer af hinanden, så mennesker med udviklingshandicap og deres familier selv får en stærk stemme og kan kæmpe for deres rettigheder.
Vi sørger også for, at vores partnere kan mødes og udveksle idéer på tværs af lande. På den måde kan de inspirere hinanden og stå stærkere, når de arbejder for bedre rettigheder og inklusion. Ved at støtte de lokale ledere – i stedet for at styre projekterne selv – sikrer vi, at resultaterne varer ved.
KAIH blev stiftet i 1996 af forældre, lærere og fagfolk og er i dag en forældrebaseret organisation, der arbejder med og for personer med udviklingshandicap og deres familier. Organisationen har 12 afdelinger i landets amter, 3000 medlemmer og 135 forældre- og selvadvokatgrupper. KAIH fremmer rettigheder gennem uddannelse, empowerment og videndeling.
CT blev etableret i 2005 og er en paraplyorganisation for 25 lokale NGO’er og skoler for personer med udviklingshandicap i Rwanda. Organisationen samler lokale NGO'er og skoler og har fokus på mobilisering, fortalervirksomhed og økonomisk styrkelse.
Inclusion Ghana blev etableret i 2009 for at fremme inklusionen af personer med udviklingshandicap og deres familier i Ghana. Organisationen udgøres af forældre- og selvhjælpsgrupper, der spiller en central rolle. IG er til stede i 125 af landets 260 distrikter og samarbejder med 30 medlemsorganisationer, der støtter arbejdet lokalt.
PFPID blev etableret i 2011 som en paraplyorganisation for forældre- og brugerforeninger for personer med udviklingshandicap i Nepal. Netværket tæller i dag 61 medlemsorganisationer fordelt på 53 distrikter og er fortsat i vækst. Organisationen har en stærk tilstedeværelse i landets distrikter og arbejder med mobilisering, træning og opbygning af self-advocacy.
I Cambodia arbejder Lev sammen med to NGO’er, Damnok Toek og Kampuchea Sëla Handicap. De arbejder begge med voksne med udviklingshandicap og fokuserer på rehabilitering, beskæftigelse og social inklusion. Organisationerne er blandt de eneste i landet med dette fokus.
I Ukraine samarbejder vi med VGO Koalitionen, en paraplyorganisation, som arbejder for rettighederne for mennesker med udviklingshandicap og deres familier. Fokus er på at fremme støtte til familier, lige finansiering til lokalbaseret støtte og retten til at træffe beslutninger i eget liv.
Læs også:
Efter to års forberedelse drog Kasper og hans rejsefæller ud på en livsændrende rejse til Thailand og Cambodia – en tur, der bød på store oplevelser, nye perspektiver og et fællesskab for livet
Et fastfrosset og et nedarvet koldt system med en blodig krig oveni. Vilkårene for mennesker med udviklingshandicap i Ukraine er skræmmende dårlige. Lev støtter en lokal organisation med at få styrke til at skubbe forholdene ind i det 21. århundrede,
Et projektbesøg i Rwanda har sat gang i tankerne hos ULFs formand Lars Gjermandsen. Forholdene er for mange med udviklingshandicap så svære, at de ikke tåler sammenligning med noget, han før har oplevet.
Kom med på en guidet fototur til Rwanda og besøg et af Levs internationale partnerskaber.
Lev har siden 1984 været aktiv i en række lande i det globale syd. Det er en forpligtigelse over for de mange mennesker med udviklingshandicap, der lever under forfærdelige forhold. Heldigvis gør det en forskel
På vej til et partnerbesøg i Rwanda bliver flyet med Levs internationale projektleder omdirigeret til Entebbe i Uganda. Det bliver starten på et møde med et af Levs ældste internationale projekter, en skole for børn og unge med handicap, som her 30 år senere lever i bedste velgående
Lev har siden 1984 været aktiv i en række lande i det globale syd. Det er en forpligtigelse over for de mange mennesker med udviklingshandicap der lever under forfærdelige forhold. Her kan du se hvilke projekter der er tale om
Fire lokale historier hvor Levs arbejde har gjort en forskel - fra Ghana, Myanmar og Nepal
Det er hårdt, men også berigende at arbejde med mennesker med udviklingshandicap i det globale syd. Det går heldigvis fremad, selv om det sker alt for langsomt. For det er stadigvæk en verden fyldt med overgreb, vold og eksklusion
Høje kvalitetskrav, vejledning og konstruktiv feedback. Det er nogle af de ord, som lederen af Inclusion Ghana sætter på samarbejdet med Lev. Et af resultaterne er, at udskamningen af mennesker med udviklingshandicap er på retur.
Internationale projekter
Internationale projekter - Head of International Programmes
E-mail: pts@lev.dk